Nikkie Lille Lunden blev fløjhoppe på Vilhelmsborg
D. 30. august 2010
Et stort tillykke herfra til Preben Richard Iversen, der er ejer og opdrætter af hoppen Nikkie Lille Lunden.
Hun er efter Carson Ask / Casir Ask.Ved sadelkåringen i Region 5 d. 26. aug. var der tre fløjhopper, som dystede om at blive dagens bedste 3 års springbetonede hoppe.
Dommerne valgte katalog nr. 520 Nikkie Lille Lunden, en hoppe efter Carson Ask / Cassir Ask, ejet og opdrættet af Preben Richard Iversen, "Lille Lunden", Randbøl.
Nikkie Lille Lunden opnåede 865 points samlet i springning og fik blandt andet karakterene 9 for teknik og 9 for kapacitet. Hun blev samtidig udtaget til eliteskue.
Vi havde selv to 3 års hopper med på Vilhelmsborg.
Den ene Quasine Z efter Quasimodo Z / Voltaire,
fik 10 i teknik, 9,5 i kapacitet, 9,5 i springgalop
og 8,5 i ridelighed, i alt 930 point, dagens højeste.
Tirana Ask, efter Lacasir Ask / Cantus, fik 8,5 i teknik,
9 i kapacitet og 8,5 i springgalop, ialt 835 point.